Konkurrencevilkår vedr. billotteri til Hjertegalla 2023

SMS og telefonlodtrækning

I forbindelse med afholdelse af Hjertegalla på TV 2 CHARLIE kan du deltage i telefon-/SMS-lotterier om en række præmier. Præmierne i de udbudte lotterier kan ikke ombyttes til kontanter. Alle præmier og værdien af præmierne kan ses på www.hjertegalla.dk/lotteri

Du kan deltage i lotterierne fra den 10. september til den 16. september 2023. Det koster 150 kr. plus almindelig SMS-takst at deltage, dog bliver prisen for at deltage i det ene af lotterierne 200 kr. plus almindelig SMS-takst.

For at deltage i lotterierne skal du være fyldt 18 år. Ved deltagelse fraskrives 14 dages fortrydelsesret.

 

Begrænsning:

Du kan maksimalt benytte indholdstakserede SMS-tjenester for beløb op til DKK 370 pr. tjeneste pr. døgn. Se evt- rammeaftalen her: https://www.rammeaftalen.dk/rammeaftale-for-mobile-indholds-og-betalingstjenester/9-beloebsgraenser-for-taksering-via-mobilregning-konto/

 

Lodtrækningen finder sted under afholdelsen af Hjertegalla lørdag den 16. september 2023. Lodtrækningen foretages af Online Fundraising.

Vinderne får direkte besked og kan ses på Hjerteforeningens hjemmeside www.hjertegalla.dk/lotteri senest den 28. september 2023.

Gevinsterne udleveres af Hjerteforeningen senest den 27. oktober 2023. Biler kan afhentes hos forhandler efter nærmere aftale med Hjerteforeningen.

Gevinstafgiften betales af Støttekomiteen til fordel for Hjerteforeningen og Børnehjertefonden.

Tilladelse til ovenstående lotterier er udstedt af Spillemyndigheden den 04-08-2023, j.nr. 23-288884. Spilleperioden er 10. september til 16. september 2023.

Alle lotterier udbydes af Støttekomiteen til fordel for Hjerteforeningen og Børnehjertefonden. Adresse: C/O Hjerteforeningen, Vognmagergade 7, 3., 1120 København K.

Ansatte ved Online Fundraising, TV 2, Warner Brothers ITVP Danmark og Hjerteforeningen samt deres respektive husstande må ikke deltage i lodtrækningen.

Overskuddet fra lotterierne går til Hjerteforeningens og Børnehjertefondens arbejde med forskning og forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme samt til støtte til patienter og pårørende, som har hjerte-kar-sygdomme.

 

Lotterivilkår fra Clever

Er du den heldige vinder af en af de udloddede elbiler fra Volkswagen ved Hjertegalla på TV 2 CHARLIE lørdag den 16. september 2023, vinder du samen med bilen ét års Clever One-abonnement inkl. standardinstallation af ladeboks på privatadresse (DK).

Derudover gælder Clever A/S’ (”Clever”) abonnementsvilkår (med undtagelse af § 3 om priser og § 5 om betaling), som bl.a. regulerer:

  • Levering
  • Installation af ladeudstyr
  • Mobilitetsgaranti
  • Brug af ladeudstyr og opladningsløsninger
  • Tekniske ændringer og forstyrrelser
  • Misligholdelse
  • Reklamation
  • Ansvar
  • Ændringsadgang

 

Præmien

Clever sponsorerer den del af præmien, der vedrører Clevers produkter.

Er du den heldige vinder af en elbil fra Volkswagen ved Hjertegalla 2023, vinder du samtidig:

  • Ét års Clever One-abonnement. Med abonnementet kan du frit lade bilen på hele Clevers offentlige ladenetværk, som er Danmarks største.
  • Lån af ladeboks fra Clever, der installeres på din privatadresse (DK) og nedtages efter udløb af præmieperioden.
    • Du skal dog selv sørge for bygningsreparationer som fx maling, pudsning og tapetsering, eller genetableringer efter byggetekniske forskrifter, der er en nødvendig følge af opsætning og nedtagning af installationer.
    • Hvert kvartal tilbagebetales et beløb for den mængde strøm, som er brugt til opladning v/ladeboksen efter fastsat takst, se clever.dk/tilbagebetaling.

Abonnementet gælder kun til privat forbrug, dvs. egen sædvanlig privatkørsel eller sædvanlig understøttelse af egen erhvervsvirksomhed, hvor transport ikke er det primære formål. Det betyder, at abonnementet ikke kan benyttes til:

  • erhvervsmæssig vare- eller persontransport.
  • erhvervsmæssig brug i øvrigt, hvor kørsel er en primær del af den erhvervsmæssige brug, fx køreskole, biludlejning og udbringning af mad og varer.
  • et andet eldrevet køretøj end den elbil fra Volkswagen, som abonnementet er vundet sammen med.

Hvis du ikke ønsker – eller ikke har mulighed for at få en ladeboks fra Clever installeret på din private bopæl, fx fordi du bor i lejlighed – kan du ombytte præmien til et Clever One-abonnement uden ladeboks. Her får du 1 års fri opladning på Clevers ladenetværk. Ombytning til Clever One uden ladeboks berettiger ikke til udbetaling af en eventuel prisdifference.

Præmien kan ikke overdrages, ombyttes til kontanter eller til andre produkter og følger ikke bilen ved ejerskifte. Præmien gælder kun til privat brug.

Øvrige betingelser

  • Clever har ejendomsretten til den installerede ladeboks og Clevers øvrige udstyr, herunder bimåler. Du kan ikke disponere over (sælge, udleje, pantsætte m.v.) Clevers udstyr og må ikke foretage indgreb i disse eller bryde plomberingen. Ladeboksen og andet udstyr kan være brugt. Installation foretages af Clever eller en af dennes samarbejdspartnere, hvor ladeboksen og andet udstyr leveres i forbindelse med installationen.

 

  • Følgende skal være opfyldt, for at Clever kan installere ladeboksen:
    • Accept af, at der kan laves et hul i mur/bygningselement for at trække kablet til tilslutning af ladeboksen.
    • Den eksisterende elinstallation har virksom jordelektrode.
    • Den eksisterende elinstallation har den nødvendige effekt til rådighed for at kunne levere forsyning til ladeboksen.
    • Nødvendige og relevante tilladelser er indhentet på forhånd, herunder fra ejer eller administrator af ejendommen.
    • Accept af, at der vil forekomme en kort strømafbrydelse ved opsætning af ladeboksen.

 

  • Clever gør opmærksom på, at det er dit eget ansvar at sikre, at der er tilstrækkelig strøm i ejendommen, når du oplader bilen via ladeboksen.

 

  • Hvis du ønsker en anden placering af ladeboksen, end den som Clever foreslår, vil Clever imødekomme dette, såfremt det er muligt og mod betaling af de udgifter, der er forbundet hermed. Hvis du ønsker en udvidet tilslutning med andre elementer end indeholdt i en installation uden ekstra ydelser, etablerer Clever dette mod ekstra betaling.

 

Persondata

Clever modtager oplysninger om dig fra Hjertegalla 2023 med henblik på at kunne levere præmien til dig og behandler oplysningerne med dette formål. Clevers grundlag for at behandle oplysningerne om dig er, at det er nødvendigt for at kunne levere præmien til dig i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b.

Du kan læse mere om Clevers behandling af personoplysninger og dine rettigheder i Clevers persondatapolitik her.

 

Beskrivelse af lotterierne i forbindelse med Hjertegalla – sådan deltager du:
Lotteri 1:

Send VW til 1416, så deltager du i konkurrencen om en ID.3 Pro 204hk Performance inkl. 1 års fri opladning fra Clever. Vejledende udsalgspris kr. 367.055 inkl. levering. Det koster 150 kr. plus alm. trafiktakst.

Lotteri 2:
Send AUTO til 1416, så deltager du i konkurrencen om en ID.4 Pro Active 174hk inkl. 1 års fri opladning fra Clever. Vejledende udsalgspris kr. 411.680 inkl. levering. Det koster 150 kr. plus alm. trafiktakst.

Lotteri 3:
Send BIL til 1416, så deltager du i konkurrencen om en ID.4 Pro Active 174hk inkl. 1 års fri opladning fra Clever. Vejledende udsalgspris kr. 411.680 inkl. levering. Det koster 150 kr. plus alm. trafiktakst.

Lotteri 4:
Send VIND til 1416, så deltager du i konkurrencen om en ID.5 Pro Active 174hk inkl. 1 års fri opladning fra Clever. Vejledende udsalgspris kr. 421.285 inkl. levering. Det koster 200 kr. plus alm. trafiktakst.

 

Ved deltagelse i lotteriet kan du efterfølgende blive kontaktet vedr. Hjerteforeningens arbejde. For at afmelde dette besvarer du din bekræftelses-sms med HFSTOP.